Værdigrundlag og dagligdag
I Thorshammer vil du kunne finde nærhed, tryghed og rummelighed. Her er rigelig plads til såvel fælles tid og alene tid.
Overordnet er Thorshammer et bofællesskab med en fast grundstruktur og har i alle årene fungeret med en behagelig atmosfære præget af god omgangstone og nærvær på tværs af alder og individualitet. Disse kvaliteter kommer til udtryk i det daglige sociale fællesskab og i forbindelse med praktiske opgaver.
Centralt for Thorshammer står således fællesspisningsordningen med det sociale samvær og de praktiske gøremål ifm. madlavning og opvask. Det sociale og praktiske fællesskab genfindes i det fælles ansvar for planlægning og vedligehold. Vi derfor fordelt på forskellige basisgrupper, der varetager ansvar for køkken, grøntsager, have, vedligehold mm.
Der er rig mulighed for den enkelte at være med til at sætte sit præg på udvikling af fællesskabet. Enten via fællesmøde eller i de respektive grupper.


