toptext

Thorshammer har over 25 gode år på bagen. En idé fra en lille vennekreds blev i løbet af et par år bæredygtig og endte med at samle 20 familier med et fælles mål om at lave et fællesskab hvor der skulle være plads til alle.

Det første spadestik blev taget i 1985 -  og efterår 86 flyttede de første Thorshamre ind i et nybygget andelsboligforening, som de første af sin slags her i Skive området. Det var en god blanding af unge, børnefamilier, enlige og folk over børnestadiet - lærere, pædagoger, selvstændige, bibliotekarer, apotekere - kort sagt et billede af samfundet.

Siden stiftelsen har Thorshammer udviklet sig sammen med de mennesker som bebor stedet. Idealismens ukuelige kampånd findes nu I en mere modereret form, men fokus er stadig på det gode samvær og respekt for den enkelte.

Thorshammer anno 2014 tæller faktisk stadig oprindelige beboere i ca. halvdelen af boligerne hvilket har været med til at værne om de grundværdier bofællesskabet tog sit afsæt i. Men Thorshammer har løbende taget imod nye beboere og tilpasset sig nye ønsker og krav for at opfylde kravene til et velfungerede bofællesskab.

illu7

Thorshammer anno 2014

Thorshammer beboes idag af ca. 40 personer.

Vi har alle aldre, halvdelen af boligerne bebos stadig af nogle af den oprindelige grundkerne og det betyder jo at vi tidligere har haft flere børn end nu .. men vi har stadig teenagere, småbørn og vil kunne se frem til Thorshammer børnebørn i årene der kommer.

Rent fagligt tæller vi rigtig mange grupper - læge, lærer, psykolog, sygeplejerske, webdesigner, bibliotekar, it-ansvarlig, journalist, skoleinspektør, farmakonom, pædagog, kunstmaler, kommunalt ansatte og vi har prøvet endnu flere.

Det samlende omkring de folk der bor her er nok nærmere at vi nyder det ekstra lag af social kontakt som ikke fås på mange normale villaveje. Her er altid en hånd ekstra, en barnepige, en praktisk gris og kort sagt en der husker at interessere sig for sin nabo eller medfæller.

Seneste nyt

Thorshammer fejrede 30års fødselsdag

Søndag den 2. oktober klokken 14.00 til 17.00 inviterede andelsbolig-bofællesskabet Thorshammer på Huginsvej 47 i Glattrup i Skive til fødselsdagsfest og åbent hus med stort kaffe- og kagebord. Det var stor succes

Kort

Map Of Denmark clip art hight