Madordningen

Madordningen har altid været og er kernen i vores fællesskab. Det er her vi mødes i det daglige, det er her vi deler arbejdet, det er her vi holder kærligt øje med hinanden og det er her vi inviterer vores gæster.

Vi følger børnenes skole og ferieperioder. Dvs. når skolen starter - så starter madordningen også. Vi spiser så sammen tirsdag til fredag i alle skole ugerne og alle dagene undtaget fredag er det med start fra kl. 18.00. Fredage er vores hygge dage - dvs. der er spisning kl. 18.30 og aftensmaden er altid efterfulgt af dessert.

Menuen præsenteres senest ugen før, og fra og tilmelding skal så helst ske inden lørdag k. 12. Vores mad er altid varieret - vi har hver aften kød og vegetarmad og altid suppleret med noget grønt som salat el. lign. Efterfølgende er der friskbrygget kaffe på kanden. Onsdag aften er det endda friskbagt brød dag - dvs. brød sælges ved døren - varmt og lige til at spise.

Hvorledes kan det fungere? - nemt - en gang i måneden får vi hver 4-5 tjanse brikker der skal placeres på enten indkøb, rengøring, madlavning, opvask el. lign.
Så er der frit valg - og skulle det ske at dagen nærmer sig og man bliver forhindret - ja så er hjælpen 99% af gangene at finde inden for thorshammers vægge.

Maden betales så a conto (ca. 30 kr. for aftensmad i snit - børn varierer i pris) og en gang om året udregnes der så om du har plus eller minus på din madkonto set i forhold til dine til og fra meldinger..

Tænk dig - 16 dage om måneden med varm lækker mad og dessert, kaffe.
Heraf skal du kun lave noget 4 gange efter eget valg - ellers er det bare at møde op og fylde din og evt. børnenes mave. Ganske enkelt kvalitet i tidsforbrug og føde.